Se Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale | 1 Maj 2013 | DR

  • 2 months ago
Modsat Frank Jensen (S) og Annette Vilhelmsen (SF) modtog Johanne Schmidt-Nielsen jublende tilråb, da hun talte 1. maj i fælledparken.

Fælledparken var anderledes lydhør, da Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen talte i fælledparken 1. maj klokken 14.50.

I løbet af dagen havde publikum ellers buhet både den københavnske overborgmester Frank Jensen (S) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) ud af scenen.

Det tog Johanne Schmidt-Nielsen afstand fra i den første del af sin tale i fælledparken

- Jeg kan godt forstå, at der er mange, der er utilfredse med regeringen. Men det er ikke fair at møde dem med buh-råb.

- Mød dem med argumenter, tag diskussionen, det er så meget stærkere, sagde Enhedslistens politiske ordfører.

Dernæst tog Johanne Schmidt-Nielsen selv argumenterne i brug. Hun mener regeringen har svigtet.

- Helle Thorning skylder svar på, hvordan der kan være råd til billigere hindbærbrus og citronvand og cola, når de siger, der ikke er råd til at redde de dagpenge-modtagere, der står til at falde ud af systemet.

Du kan selv se og høre Johanne Schmidt-Nielsen tale i sin fulde længde ovenover.

Copyright | Danmarks Radio (DR)

Recommended